Hedebølge og prinsessesenge…

Share Button

Nordmændende – i hvert fald her i Stavanger området – oplever noget af et mirakel med hensyn til vejret. I mere end 2 måneder, har der været masser af sol og varme og kun ganske få regnvejrsdage. Det kan jeg forstå er helt unormalt.

Lige nu skriver aviser om hedebølge og vi har selv været ved vandet med strand og sol 4 dage i træk og er lige nu så mættet af sol og varme at vi tager en hjemmedag med lidt tid i skyggen.

I aftes var her så varmt i hytten at jeg valgte at hænge mit myggenet op, som jeg købte for mange år siden til en tur i Indien. Louise ville med ud og ligge og vi tog derfor madrasser og dyner med ud på verandaen og hængte myggenet op over os.

iphonePics 4550

Det blev til en dejlig rummelig prinsesseseng, hvor vi sov dejligt svalt efterhånden som aften og nat skred frem. “Det kunne vi godt gøre noget mere” var noget af det første Louise sagde :-) Ingen tvivl om at det godt kan gentages, hvis varmen fortsætter.

iphonePics 4552

Det bliver endnu ikke helt mørkt her om natten, men man kan alligevel godt mærke at dagen er aftaget. I morges vågnede vi tidligt sammen med fuglene, der igen begyndte at kvidre i træerne rundt om os og blev belønnet med den smukkeste himmel, da solen krøb op over horisonten og sendte kaskader af ild ud i æteren.

iphonePics 4548

Share Button
Udgivet i Playful Living

overvåget – læsestof i ferien

Share Button

Jeg var så heldig at nå at hente Glenn Greenwalds bog: Overvåget ned fra Hardisken og har lyttet til den på en gang fascineret og lamslået over indholdet.

Fascineret over, hvor let det har været for myndigheder at få accept af at kunne overvåge alle i det vi opfatter som privatsfæren.
Lamslået over omfanget og kynismen i trenden, hvor viden er magt og derfor med alle midler indsamles helt uden om demokratiske instanser.

Den er ikke længere tilgængelig på Harddisken, men du kan finde den på saxo via dette link (hvor jeg får en lille provision, hvis du køber) eller finde den selv hos din boghandel eller på biblioteket, hvis du hellere vil det.

overvaaget

Hvad lærte vi egentlig af historien om Edward Snowden?

Hvad betyder det for et moderne menneske at vide at man hvert øjeblik kan blive overvåget af tjenester som NSA og andre mere lokale services?
Internettet har gjort det muligt i et helt absurd omfang at indsamle data og metadata af alle handlinger vi foretager os online, at “tænde” en helt almindelig smartphone eksternt og anvende den til lytteudstyr.

Et er den tekniske mulighed, men hvad med spørgsmålet: Hvor langt er vi villige til at gå?
Angela Merkel var synligt vred, da det kom frem at hun var blevet aflyttet af NSA i årevis. Men hvor er den samme indignation, når aflytningen sker overfor almindelige borgere – også i Tyskland eller andre lande med hjælp fra den samme tjenestes data?

Bogen tager hvad man må kalde livsvigtige vinkler op på tidens intense forsøg på at sikre kontrol med meninger og handlinger fra siddende regeringsmagter i USA og resten af verden. Livsvigtig, fordi vi er sårbare på en helt ny måde end før og magten til at overvåge og dermed kontrollere og spionere er totalt uigennemskuelig.

For mit vedkommende giver det stof til eftertanke om det demokrati vi har egentlig er noget værd, hvis alle er ligeglade med, hvordan det udvikler sig – eller resignerer og tror vi ikke kan gøre en forskel.

Share Button
Udgivet i bøger, Inspirationer

Pligt – Forpligtelse – Deltagelse

Share Button

Om at vaske op med ænder og børn – og god tid.

Jeg har tænkt en del over det med pligter i den seneste uge foranlediget af at jeg tog initiativ til at børnene på skift har en “opvaskedag” ad gangen. De færreste drømmer om, hvor meget opvask, der egentlig er behov for, når man har meget lidt service og er 4 mennesker + gæstebørn, der bruger det til mad, kaffe og snacks i løbet af en dag.

opvask5

I den forbindelse kommer jeg i tanker om titler på artikler og bøger, der handler om at “det er sundt for børn at have pligter”. Jeg læser som hovedregel ikke artiklerne, fordi jeg selv bliver så træt i hovedet af den retorik. Pligter keder mig – og jeg tror egentlig heller ikke på at de er sunde bare fordi vi har arvet den opfattelse fra vores egen opdragelse. Jeg vil selv hellere gøre noget af fri vilje og lyst, end at blive påtvunget en pligt. Det vil jeg også gerne lade gælde for mit barn.

Jeg er blevet opmærksom på at min tilgang er anderledes på den måde at jeg tænker mere i deltagelse i fællesskabet end i pligter og forpligtelse. Jeg kan ikke fordrage at føle mig forpligtet eller føle at noget er “min pligt” – og jeg gider ærlig talt ikke bruge min tid på at vaske op sammen med et vrangvilligt barn, der kun hjælper mig af pligt.

Så til daglig, bliver det ofte mig selv, der står med opgaven.

Omvendt er det også vigtigt for mit barn at lære at deltage i fællesskabets opgaver på lige fod med andre. Derfor vil jeg hellere invitere til at deltage og derigennem føle tilhør.

vi vasker op

Så jeg tænker over mit eget og børnenes syn på fællesskabet og hvorfor jeg selv og de hjælper til med f.eks. opvasken. Hvilken værdi kan vi finde ved i fællesskab at stå ude ved bænken og vaske op, som også giver mening for børnene i selve handlingen? At der står rene kopper og tallerkener næste gang vi skal spise er en voksenværdi, som min datter ikke sætter særlig højt, for hun kunne spise med fingrene af gryden. Voksnes snak om bakterier man kan blive syge af giver også kun en intellektuel genklang for hende, som hun ikke føler nogen glæde over.

opvask4

Men når vi sammen finder ud af at gøre det til en hyggelig stund, hvor hun vasker af (og kan snige lidt leg med boblerne eller stå og fabulere samtidig) så kommer der en helt anden værdi ind i opgaven. Så er opvasken pludselig en fantastisk anledning til at få tid til at tale sammen om stort og småt.

Jeg bad Louise lave nogle billeder en aften Christian og jeg tog opvasken. Det kom der en lille fin billedserie og video ud af.

Igen finder jeg ud af, hvor meget min oplevelse af “tid til rådighed” påvirker processer omkring mig. Opvasken skal tages her ligesom hjemme – og heller ikke her er der en maskine at stoppe tingene ind i. Men her er mit tidsskema langt mindre styret af at skulle passe med især skolen og de krav det stiller til lektielæsning og sengetider. Her er det fællesskabet og værdierne inde i fællesskabet der prioriteres højere. Derfor bliver der også tid til at have det sjovt og rart – og tage den tid, det nu tager at lade børnene være med til at vaske op.

Share Button
Udgivet i Playful Living Mærker:

Once you learn that…

Share Button

Nogle gange kan det siges meget enkelt som i dette uddrag af et interview med Steve Jobs på under 2 minutter.

Share Button
Udgivet i Inspirationer

Gør det enkelt!

Share Button

Fik et inspirerende input tidligere i dag på Nikolaj Astrups blog, hvor han skriver om sin enkle leveregel med 4 lande om året og giver input til at gøre det meget enkelt at få flere rejser ind som en livsstil.

iphonePics 4333

Især når man har børn bliver det tydeligt at det ikke handler om at komme så langt væk som muligt eller finde de mest eksotiske steder. Vi er lige nu i Norge og for børnene er det lige så spændende og udfordrende som hvis de var på den anden side af jordkloden.
Forleden tog vi en tur op til præddikestolen – hvilket tog ca. 3 timer op og nogenlunde det samme ned. Masser af udfordringer undervejs og sjove, smukke og skønne oplevelser for os alle.

De forstår ikke norsk, de skal ind i mellem prøve sig frem med deres sparsomme engelsk, de er rykket ud af deres dagligdag, de bliver undervist på en helt anden måde end hjemme i skolen – hvilket de begge indtil videre synes er fedt – mønterne ser anderledes ud osv.

For mig personligt giver det virkelig resonans at kunne rejse mere ud oftere, som en helt naturlig del af min livsstil – også selv om jeg har et skolesøgende barn og ikke på nogen måder har en stor indtægt at gøre godt med. Selv om jeg har lovet Louise at vi en dag skal nusse en tiger bag øret i Thailand, giver det jo også mening at tjekke steder, skikke og lande ud – som er inden for rækkevidde her og nu!

At gå efter det eksotiske og den ultimative drømmestrand kan hurtigt komme til at blive en overspringshandling – ligsom i mit eget tilfælde at vente til “der er penge på kontoen” eller “min virksomhed er oppe at køre”.

Det har indtil videre vist sig at vi ikke skal længere væk end til Norge, for at få mere af det vi godt kan li’ – nemlig nærvær og nye måder at vinkle tingene på. Jeg ved endnu ikke helt, hvordan min egen leveregel kommer til at lyde, men det er da værd at arbejde videre med ikke?

Share Button
Udgivet i Hjemmeundervisning, Playful Living

Drop knappen – Brug trappen

Share Button

På et tidspunkt for længe siden fandt Louise og jeg på et lille mantra: “Drop knappen – Brug trappen” – hvilket vil sige at vi tager trapperne i stedet for elevatoren på stationen i Espergærde. Ind i mellem lyder det dog omvendt, når bæreposer eller oppakning bliver for tung.

Drop Knappen – Brug trappen fik dog i dag en noget mere intens betydning, da de 2 Louise og Christian i fællesskab tog affære i dag i IKEA i Forus. Jeg var ovenpå og de var i stuen for at hente en af IKEAs børnevogne og skiftevis køre tur i den. De forstod at jeg gerne ville have de kom op nu – og da de så ikke ville vente på elevatoren, satte de sig for at få den lille indkøbsvogn med op af trappen og gennem karusellen på første sal.

Jeg ville have givet et kongerige for at have filmet hele projektet, men fik kun lige de sidste meter. For h…….. hvor var det sjovt – og lærerigt – at se de to gennemføre projektet.

Share Button
Udgivet i Playful Living

Så er vi landet i Norge…

Share Button

ontheroad-mdEndelig landede vi sent søndag aften efter en lang rejse i bil fra København – over Sverige – og langs Norges sydkyst landet i Stavanger, hvor vi skal være sammen med Susanne og Christian i lige knap 2 måneder.

Ialt 22 timer tog det fra vi kørte fra København til vi nåede frem og børnene var uden tvivl rigtig trætte af at side spændt fast til sæderne – klemt ind i mellem alt det grej vi havde med. Tør
slet ikke tænke på, hvordan det ville
være gået, hvis de havde været et eller 2 år yngre end nu, hvor de snart begge runder 8.

Her de første par dage hviler både børnene og jeg ud og prøver lidt forskellige ting af. Læse- og matematikbøger er med i taske og vil komme i spil, men lige nu leger jeg med en række andre ting som at lære dem at jonglere, starte deres egne blogs op, lade dem lege med ideer til at lave butik og andre små iværksætter-ideer, som jeg håber kommer til at udvikle sig hen over sommeren.

jonglere1

Uha hvor jeg nyder at træde lige ud i naturen – ingen trapper hverken op eller ned.
Den første jeg så, da jeg mandag morgen åbnede døren ud til plænen foran hytten var andefar, der var kommet for at hilse på. Ænder rapper på deres eget sprog og er derfor lige nemme eller svære at forstå hvor i verden man møder dem. Hans kone har et dårligt ben, så hun halter slemt, men hun kan flyve og derfor ser hun ud til at klare sig indtil videre. De kommer flere gange om dagen og får mad fra børnene og naboerne.

duckhello

andemor

font-i-skovenHer er virkelig dejligt. Vi bor på en campingplads
lige ved en stor sø, der tilbyder masser af små oplevelser på turen rundt om den. Ænder svømmer
i blandt gule nøkkeroser med ællinger i forskellige størrelser ligefra ugegamle til teenagestørrelse.
Der står mærkelige urnekrukker på et stenkors, suttetræer og pludselig dukker en slags døbefont op
ved stien. Næsten umuligt ikke at falde for fristelsen
til at stikke hovedet ned og kigge.

Vi gik ud efter sten, som man måske kunne male og sælge i en bod. Under turen rundt om søen udviklede ideen sig til en bedre ide til produktet, som vi kan arbejde med de kommende dage. Ungerne gik tændte i gang med at vaske og sortere stenene hjemme på verandaen og fik ordnet halvdelen. Nu er jeg spændt på om de kan holde momentum i morgen.

stonewash

Share Button
Udgivet i Hjemmeundervisning, letsplayfuture

Spæd start på hjemmeundervisning

Share Button

Endelig er vi i dag gået i gang med at lave en blog til Louise. Gennem bloggen vil hun kunne kunne fortælle klassen og andre hun kender, hvad hun oplever undervejs de kommende måneder.

“Er det bloggen?”
Begge børn glæder sig til at blogge – især fordi de begge ser det som et spændende alternativ til terpe-lektier. Men det kan alligevel være lidt svært at få en håndgribelig forståelse af, hvad en blog er. “Jeg kan snakke med mine klassekammerater og fortælle hvad jeg laver”. Hvor jeg kan inddrager jeg hende derfor i processen også med at lave selve bloggen. Så hun har været med til at installere den i dag og vælge et tema til den.

louise-blog-2

Den er ikke nødvendigvis færdig i sin endelige form, da det er en proces med mange muligheder for at udvikle på både mål og indhold.

Undervejs i processen får jeg øje på en masse ting, vi kan bruge energi på at
lege videre med og lære ved at arbejde med bloggen. Så jeg er ret sikker på at
det bliver et spændende projekt at dykke ned i de kommende måneder.

Alene det at finde den bedste rytme og
lege med forskellige måder at formidle
på, bliver med garanti lærerigt og jeg glæder mig til at lade dig følge med undervejs.

Jeg har valgt at lægge Louises blog selvstændigt under denne blog. Jeg kunne lige så godt have lavet en blog til hende på wordpress.com og ladet den hoste der gratis. Personligt føler jeg mig mere hjemme i at hoste selv, men for dit barn kan .com løsningen være en ligeså god ide. Måske jeg lige skulle lave en video om de forskellige valg.

Her finder du Louises blog.

 

Share Button
Udgivet i Hjemmeundervisning

If I Knew

Share Button

IF I KNEW

If I knew it would be the last time
That I’d see you fall asleep,
I would tuck you in more tightly
and pray the Lord, your soul to keep.

If I knew it would be the last time
that I see you walk out the door,
I would give you a hug and kiss
and call you back for one more.

If I knew it would be the last time
I’d hear your voice lifted up in praise,
I would video tape each action and word,
so I could play them back day after day.

If I knew it would be the last time,
I could spare an extra minute
to stop and say “I love you,”
instead of assuming you would KNOW I do.

If I knew it would be the last time
I would be there to share your day,
Well I’m sure you’ll have so many more,
so I can let just this one slip away.

For surely there’s always tomorrow
to make up for an oversight,
and we always get a second chance
to make everything just right.

There will always be another day
to say “I love you,”
And certainly there’s another chance
to say our “Anything I can do?”

But just in case I might be wrong,
and today is all I get,
I’d like to say how much I love you
and I hope we never forget.

Tomorrow is not promised to anyone,
young or old alike,
And today may be the last chance
you get to hold your loved one tight.

So if you’re waiting for tomorrow,
why not do it today?
For if tomorrow never comes,
you’ll surely regret the day,

That you didn’t take that extra time
for a smile, a hug, or a kiss
and you were too busy to grant someone,
what turned out to be their one last wish.

So hold your loved ones close today,
and whisper in their ear,
Tell them how much you love them
and that you’ll always hold them dear

Take time to say “I’m sorry,”
“Please forgive me,” “Thank you,” or “It’s okay.”
And if tomorrow never comes,
you’ll have no regrets about today.

(11. september – efter sigende af en pårørende til en af dem, der ikke nåede ud af bygningerne.)

Share Button
Udgivet i letsplayfuture

Hvis jeg havde modet…..

Share Button

Flere nævner ordet mod, når de hører om vores kommende tid som digitale nomader. “Jeg ville ønske, jeg selv havde modet” skrev en kvinde, jeg kender, forleden til mig.

Det får mig igen til at tænke på om vi tillægger vores mod og frygt aaaaalt for stor betydning i vore valg. I virkeligheden tror jeg at store beslutninger oftest bliver truffet, fordi der ikke er et andet valg.

pakke

Jeg ville ikke på nuværende tidspunkt have pakket indboet til at kunne rummes på et lille hjørne og drage afsted, hvis ikke en række situationer havde spillet sammen og på nogle nøgleområder sat mig skak-mat og kontant afkrævet mig nogle beslutninger.

Som single, med skolebarn og en business, der konstant forandrer sig og justeres tager den ene dag hurtigt den anden og tiden flyver afsted. Da min datter startede i skolen, sagde skoleinspektøren “De 10 år flyver så hurtigt afsted at i bliver forbavset over, hvor hurtigt de er ude igen.” Den sætning skræmte mig fra vid og sans, men jeg har jo alligevel ikke gjort en sk.. ved det før nu, hvor andre omstændigheder tvinger mig til at handle.

Mod handler i mine øjne ikke om at turde sætte det hele på standby, tage ud og rejse uden en krone på lommen ud over det, jeg tjener på undervisning og webopgaver undervejs. Mod handler i mine øjne om at stoppe med at “cope” i mangel af et godt dansk ord. Mod handler om at ville finde svaret på, hvad der er det vigtigste og så gøre det vigtigst.

Selv hader jeg at leve så rutinepræget, som jeg tror jeg er nødt til med et skolebarn. Det er ufedt og jeg er en stor del af tiden ude af integritet med mig selv, fordi valg i for høj grad tages på grund af krav om at leve op til standarder, jeg ikke selv sætter.

Rutiner er gode til mange ting, men der bimler alarmklokker i hovedet på mig, når de bliver en sovepude. Så derfor bryder vi rutinen i en periode, for at finde frem til hvordan vores rutiner bedst kan støtte os i alle de ting, vi hver især gerne vil have mere eller mindre af.

Jeg tror at jeg er mere heldig end modig. Heldig fordi jeg igen er i en situation, hvor der ikke er nogen vej uden om at vælge mig selv og min datter mere til og luge ud i mere af det, der bare ikke virker for mig og for os. Hvordan det kommer til at se ud, ved jeg endnu ikke.

Share Button
Udgivet i letsplayfuture Mærker:

Jeg arbejder online:

Hjælp til din webside/online forretning minonlinementor.dk

Programmering for børn kodesmart.dk

Lets Play Future
letsplayfuture.com


Online Fødselsforberedelse fødeklar.dk
Optimization WordPress Plugins & Solutions by W3 EDGE